DEN 33 fra Skælskør vinder DM 2021

Årets Dm er nu overstået. Egå Sejllkub var vært for 18 BB10M i dagene 13-15 august. Det var det største antal til Dm i en del år. Dejligt det går den vej. DM-stævnet blev åbnet torsdag aften, og Fredag formiddag blev første sejlads afviklet under perfekte forhold med solskin og 5 m/s fra syd. Derefter lykkedes det at gennemføre yderligere 3 gode sejladser i øgende vind fra samme retning. Lørdag formiddag gav én sejlads i 6-10 m/s: Derefter tiltog vinden til over 12 m/s, som var grænsen for at kunne starte en sejlads. Sejlerne blev derfor sendt i havn resten af dagen.

På sidstedagen søndag var vinden nede på 5-9 m/s og baneleder Martin Frislev fik gennemført 3 sejladser i springende vind fra vest. Dette gav lidt forskydninger i toppen. Før sidste sejlads var stillingen tæt i toppen med DEN 33 (Bjarne Venø Petersen, Skælskør) i front og de næste tre både a point med 6 point mere. Efter sidste og 8. sejlads var DEN 33 stadig på førstepladsen, men med kun ét point mindre end DEN 63 (Ulrik Larsen), og med yderligere to point til DEN 67 (Søren Koitzsch) på tredjepladsen. Resultaterne kan ses her

Baneleder Martin Frislev havde meget fint styr på tropperne og fik lavet nogle perfekte baner under til tider svære forhold, og der var stor tilfredshed med afviklingen af sejladserne. Der var også tilfredshed med hans vurdering og hurtige aflysning af anden sejlads om lørdagen da vinden øgede og vi efterfølgende blev sendt i havn.

Vi havde inden stævnet fået lavet en aftale med Anders Christensen som er erfaren bane- og juryleder om at deltage som sejlende “opmand” på banen. Grunden var der igennem de senere år har været en del situationer på banen som har givet anledning til en del diskussioner og også protester. Det viste sig at tiltaget var en stor succes. Anders var med rundt på banen og observere. Efter sejladserne fortalte han om hans observationer. Vi fik alle en opsang om at det altså er vigtigt at nedlægge protest hvis reglerne bliver brudt – og ikke bare stille sig tilfreds med “at være sur” og drøfte det over en øl bagefter. Det er vigtigt anvende kapsejladsregler og de redskaber der nu engang er nedfældet for at alle får en fair sejlads (og en god oplevelse). Anders gennemgik også en situation ifb. en protest som endte med at både den protesterende og den båd der blev lagt protest imod blev diskvalificeret. Det var lærerigt for alle.

Årets DM vindere fra Skælskør sejlklub