DEN 33 vinder DM 2017

Et stort tillykke til DEN 33 med Bjarne Venø fra Skælskør Amatør Sejlklub der efter flot sejlads i Nyborg vinder årets danmarksmesterskab. Ulrik Larsen i Den 63 fra Hvidovre bliver nr.2, mens Michael Frank Hansen i Den 42 får bronze.

Resultater er her.

Billeder fra stævnet er her.

Som nyt tiltag var der i år arrangeret fælles træning torsdag inden sejladserne. Mads Christensen fra One Sails og Lars Jensen fra LJ sejl var ude på vandet og hjælpe med sejltrim m.m. Der var 8 både der deltog. En stor tak til Mads og Lars – der var stor tilfredshed med dette, og det var meget lærerigt.

Der blev gennemført 8 sejladser i til tider frisk vind.
Fredag startede med 4 sejladser i middel vindstyrker med sydlige vindretninger i området syd for Nyborg. Alle kunne fredag sejle med Genoa. Dagen sluttede af med grillmiddag i Nyborgs Sejlforenings enorme festtelt.

Lørdag var der lovet mere vind hvilket kom til at holde stik. Efter 2 sejladser var der enighed om at stoppe og sejle ind. Ylva og Scankapp 99 der kun sejlede lørdag med fortsatte med 2 sejladser mere i særdeles frisk vind. Det betød også at 2 både (Den 1 og Den 90) desværre mistede masten ved at hækstaget knækkede.
Lørdag aften var der festmiddag, med præmieuddeling for Scankapp 99 og Ylva klassen. Derudover var der kåring af årets midtjyske mester i BB10 M klassen. Igen i år blev foreningens regler tydeligt gjort klart, og principperne for deltagelse i midtjysk mesterskab ridset op. En af foreningens faste støttet Peder Kallerup fra, havde gjort sig særdeles positivt bemærket med en klar 1. plads i 2. sejlads blev kåret som årets mester med stor applaus. Tiden var også kommet til udskiftning i bestyrelsen i denne forening, hvor Peer Kradrup nu har overtaget formandsskabet.

Søndag var der ligeledes frisk vind som sluttede stævnet med 2 sejladser. Der var lidt mandefald til sidste sejlads som kun 8 både deltog i. Inden der blev sagt tak for i år, blev der holdt præmieuddeling.

Der arbejdes på at arrangere DM i 2018 i Lemvig. Mere følger om dette i de kommende måneder.