Alle indlæg af Ulrik

Betaling af kontigent for 2015

Det er nu tid til at betale kontigent for 2015.
Du bedes indbetale dit kontingent for 2015 på kontonr. 1551-6714803 inden d. 1. marts 2015.
 Kontingentsatserne er (i øvrigt uændrede på 26. år!):
Danske aktive, kr 300
Danske aktive, flere ejere, hver kr 200
Udenlandske aktive, kr 150
Passive, kr 100
For our foreign members, the annual fee for membership can be paid by electronic transfer using SWIFT-BIC: DABADKKK and IBAN: DK76 3000 0006 7148 03 – please transfer the money before 1. of march 2015
Der afholdes generalforsamling i marts måned. Indkaldelse med tid og sted følger snarest.

DM 2015 – forhåndstilmelding nu mulig

Det er nu muligt at forhåndstilmelde sig årets DM i Hvidovre. Det kan gøres her, og man kan løbende følge med på DM-siden, som der er adgang til fra hjemmesiden. Vi håber så mange som muligt vil benytte sig af muligheden. Hvidovre sejlklub ser frem til stævnet, og planlægningen er godt i gang. Der er ligeledes offentliggjort et foreløbigt program. Budgettet er endnu ikke helt på pladsendnu, men kommer det snarest.

DM 2015 i uge 35 i Hvidovre

Der er indgået an aftale med Hvidovre Sejlklub Suset om at arrangere DM i 2015.  Stævnet holdes lidt senere end de foregående år, nemlig i uge 35. Datoen bliver d. 26-29 august, så reserver allerede nu datoen i kalenderen.  Mere følger senere. Vi forventer at være klar med en indbydelse i starten af det nye år med mulighed for forhåndstilmelding.

Theis Palm vinder suverænt DM

Theis Palm fra Jyllinge Sejlklub viste i hans spritnye BB10 M hvordan den skal håndteres. I frisk luft på Skive Fjord sejlede han helt suverænt og kunne inden lørdagens sidste sejlads sejle i havn, og lade de øvrige 15 både slås om de sekundære placeringer.

BB10 M klubbens formand og ildsjæl Bjarne Venø fra Skælskør blev nr. 2, mens Ulrik Larsen fra Hvidovre Sejlklub blev nr. 3

Resultat efter 8 sejladser.

Lørdágens sidste 2 sejladser blev sejlet i frisk vind med kraftige pust, som gjorde det meget udfordrende for de 16 besætninger.

Flot så det ud når danmarks smukkeste sejlbåd kom planende ned mod bundmærket med 10-13 knob på lænserbenet. Det kostede nogle spilerkæntringer og flækkede spilere.

Super arrangement af Skive Sejlklub. Der føler man sig velkommen. Gratis festmiddag fredag aften i klubbens lækre lokaler. Velvillige lokale sponsorere havde gjort dette muligt. BB10 M klubbens formand havde igen i år sørget for flotte præmier til alle besætninger.

Toppen var en ny spiler som lodtrækningspræmie fra North Sails som blev vundet af Jens Johansen fra Egensedybet.

Billeder fra Skive Folkeblad kan ses her.

Flere billeder følger.

 

Læs videre Theis Palm vinder suverænt DM