Alle indlæg af Ulrik

DM 2019 afholdes i Helsingør

Helsingør Sejlklub afholder DM i 2019. Det bliver i samarbejde med BB10 M klubben og Aphrodite 101 klubben. Stævnet afholdes i perioden 16-18 august 2019 på Øresund. Det bliver 2 af danmarks absolut mest klassiske 10 metere, der skal dyste på på baner syd for Helsingør.
Der bliver 3 dage med sejladser for BB10’erne (fre-søn), mens Aphroditerne sejler lør-søn.

Mere info, indbydelse m.m. følger i det nye år på Helsingør sejlklubs hjemmeside

Theis Palm vinder DM 2018

Så er årets DM i Lemvig overstået. Lemvig sejlklub stod bag et fantastisk arrangement med fantastisk opbakning på land og på vand. Der var forplejning i verdensklasse. Vi fik gennemført 5 sejladser fredag i 7-9 ms på baner i Nissum bredning, så alle var godt trætte da vi kom ind sidst på eftermiddagen. Lørdag kom en front forbi med rigelig frisk vind, så alle sejladser blev aflyst, og dagen blev brugt på en lille flotillesejlads med runding i Lemvig havn midt i byen og hygge med gode sejlervenner. Søndag havde vinden lagt sig, så vi fik 2 fine sejladser i 4-6 ms. Efter 7 sejladser kunne Theis Palm og besætning fra Jyllinge med en flot serie kalde sig danmarksmester 2018. Klubbens formand Bjarne Venø fra Skælskør tog sølv, mens Ulrik Larsen fra Hvidovre fik bronze.

Resultater ses her.

Billeder og videoer på Lemvig sejlklubs side

DM 2018 – info

Lemvig Sejlklub har nu rammerne klar til årets DM. Der er udarbejdet program, indbydelse m.m., ligesom det er muligt at forhåndstilmelde sig. Hvis du kunne tænke dig at være med så send så snart som muligt en forhåndstilmelding, så vi kan se hvor stor interessen er.

Mere info på deres hjemmeside: http://lemvigsejlklub.dk/

Der er meget fine rammer omkring havnen og Lemvig Sejlklub har lagt sig i selen for at det bliver alle tiders stævne, både på vand og på land.

Hvis du ønsker hjælp til transport er dette muligt. Kontakt Peder Kallerup på mail: peka@autotek.dk
el. tlf. 2024 8740 og hør nærmere.

Se en lille Youtube video om området