|
I BB10m Klubbladet fra September 1997 skrev Flemming Sørensen (Danmarksmester
i 1993 og igen i 1997) følgende:
1. Mastehældning
Hejs et målebånd til tops i storsejlsfaldet og mål til
hækstagets skæring med dækket, som udgangspunkt bruger vi 12800 mm. Derefter
justeres så lidt efter vindstyrke og søens størrelse. Målet er at kunne
styre båden med ganske lidt rortryk.
2. Langskibs stivhed i DEN-80
For at opnå et stort tryk på forstaget ved brug af hækstaget
har vi ændret på salingshornenes vinkel og mastefoden. På DEN-80 sejlede vi
med 13 graders vinkel og max. længde på hornene. Røstjernenes placering
ændrede vi til følgende, topvant 2960 mm og undervant 3160 mm målt i en lige
linie fra forstaget. For at gøre undermasten stivere placerede vi en
aluminiumskile på 12 mm under mastefoden, derved fik vi søjletrykket op i
forkanten af masterøret som så blev tvunget bagud. Med denne opsætning
opnåede vi en meget stiv mast, som ikke tabte toppen i frisk luft og med stort
tryk på forstaget under alle vindstyrker. Masten var nu så stiv at undervantet
stort set kun blev brugt til at forhindre midten af masten i at falde ud til læ.
Nu blev det gamle storsejl naturligvis alt for hult fortil p.g.a. for meget
forkurve. Sammen med North udviklede vi så et helt nyt storsejl, som havde
væsentlig mindre forkurve og større indtagninger, fladere bund og mere kappe
p.g.a. mindre forkurve. Resultatet var en rigtype, som klart var hurtig i
vindstyrker over 14 knob, men som efter vores mening ikke var fleksibel nok i
den lette luft og når der er lidt krapsø.
3. Forstaget skal kunne falde ud til læ i let luft og krapsø,
DEN-83
Da jeg i vinteren 95/96 fik mulighed for at opfylde en stor
drøm, nemlig at bygge en helt ny BB10m, var det også en mulighed for at prøve
en helt ny rigopsætning. For at kunne kontrollere dybten og indgangsvinklen på
forsejlene var det nødvendigt at kunne få forstaget til at falde ud til
læ. Dette betød at masten kunne bevæge sig forover når hækstaget blev
slækket. Røstjernsplaceringen blev ændret til følgende: topvant 2940 mm og
undervant 3040 mm (fra forstaget). Salingshornenes vinkel til 11,5 grader.
Resultatet er en rigtype, der er meget bevægelig i langskibs retning men
samtidig utrolig stiv i sideværts retning. Med hækstaget er det nu muligt at
kontrollere forsejlene, f.eks. i let luft med lidt krapsø som under DM 1997.
Som ekstra gevinst er det nu også muligt at tippe mastetoppen 700 mm frem på
løbersiderne. Det har den virkning at sejlcentret flyttes frem over kølens
trykcenter og derved gør båden mere let på roret. Det skal dog siges at vi
endnu ikke har haft mulighed for at teste dette trim i vindstyrker over 20 knob.
Jeg kan dog med sikkerhed sige at sidstnævnte rigtype kræver at besætningen
er 100% koncentreret og at man ved hvad man gør og hvorfor.
4. Generelt
Sæt mærker:
Når I har fundet ud af, hvordan sejlene skal trimmes, bør I
mærke af på skødeskinnen, hvor sejlene er trimmet. Man kan f.eks. sætte et
stykke tape på dækket ud for skødevognen, og på dette tape skrive hvilket
sejl det drejer sig om og i hvilken vindstyrke sejlet havde denne indstilling.
Som trimvejledning kan man også sætte tape på faldet og skøderne.
Før logbog:
Vil I gøre lidt ekstra ud af trimmet på sin BB10m, skriver man
alle oplysninger ind i en logbog. Heri noterer man vindstyrke og retning, søens
højde, sejlføring og skødning og faldets spænding o.s.v. for hver eneste
sejlads. Ved hjælp af logbogen kan man til enhver tid slå op og se, hvordan
man skal trimme når vinden har en bestemt styrke.
Polardiagram for
BB10m
|
